Tænksomt..

"Du må selv være den forandring,
du ønsker at se i verden"

- Gandhi.

Svineinfluenza

Hmm.. så sker det igen, medierne blæser en stemning op...
"svineinfluenza" det har stort set været sommerens største samtale emne..
-Og hvad er det lige med den der influenza?
Tv lægen siger " ta´det bare roligt, det er en influenza der i princippet er 10 % mildere end de gengse former for influenza vi ser her til lands.?? "
Jamen det gør vi så...
-Så læser man på tekst tv at alle gravide straks skal henvende sig til deres læge hvis de har influenza symptomer.. hmm..
- Så er det måske aligevel lidt farligt det her ??
I min institution er der et barn der er behandlet med "tamiflu" bare i tilfælde af... altså der er symptomer, men endnu vides ikke om det er "svin" eller bare "menneske" flu..
Underligt at bruge løs af den slags midler, hvis det slet ikke er farligt.. hvis vi alle lige får en "bette skvizzz" så er vi vel sikrede..
Åhh nej så bliver baktusserne jo resistente, og hvad skal vi så gøre hvis der kommer endnu en af de der dyresygdomme som åbentbart smutter på mennesker i ny og næ..
Nogen gange ved man bare ikke rigtigt hvad man skal tro eller ej, det er da vigtigt at udbrede nyheder som kan være i menneskehedens interesse, men sker det ikke engang imellem at tingene bliver så forsnakkede at vi faktisk ikke rigtig ved hvad der er op eller ned..
- Og hvad sker der egentlig hvis man bliver ramt af den der " grisseflu" ?
- Kommer man til at ligne en lille grissebasse???

Sikke en tur:

Tilbage igen...
En dejlig tur til Italien er nu slut, denne gang en ferie med mange, gode, men også skræmmende minder at tænke tilbage på.
Vi startede faktisk meget godt, turen til første stop, "Isagau" i østtyskland gik strygende, vi holdt ind ved 16 tiden, så der var god tid at slappe af, inden næste træk kl. 08.00 næste dag.
Næste morgen er vi alle klar til endnu en lang køre dag, så vi ruller afsted.
Efter ca. en halv times kørsel, begynder Stine at brokke sig over at Sofie ikke sidder ordentligt.
Brok, brok og brok...
Men hvorfor sidder Sofie så mærkeligt mor? Jeg vender mig om og ser mit lille barn helt væk i krampe, ved ikke på det tidspunkt om hun har fået noget galt i halsen, og er ved at blive kvalt... jeg kaster mig om i bilen, hiver og flår i Sofie, som ikke reagerer på noget som helst...
Skriger til Jan, som nærmest kaster bil og campingvogn ind til siden, han ryger ud og prøver at få hende til at hoste det op hun muligvis har fået i den gale hals...
Vild panik, vi løber alle rundt og råber og skriger...
Jeg sidder nu på vejen med mit barn i armene, hun er nu blevet blåviolet i hovedet, og hendes øjne er helt livløse- HUN ER DØD- Jeg skriger op i himlen, Jan skriger og Stine prøver at hente hjælp, det er bare så svært at forklare en mand på tysk, at ens lillesøster måske er død...
Pludselig er der 2 tyske damer der taler til mig, de hjælper med at forklare hvad vi skal hjælpes med... og nu blinkede Sofie med øjnene... HUN LEVER STINE, JAN hun lever, vi har IKKE mistet vores lille barn, hun bliver bare ved at falde ud igen, så vi råber på hende at hun skal blive her hos os, mens vi alle græder og siger til det stakkels barn, at vi troede hun var død... Stakkels hende, hun troede bare at hun havde sovet, og bliver helt forskrækket over alt det postyr... nu kom, politi, og ambulance, de tjekker hende og kalder helikopteren som hænger over os ned, og inden vi ser os om er Sofie og jeg ombord og på vej til børnehospitalet...
Her blev Sofie tjekket, der blev lavet EKG, EEG, og til sidst en MR scanning. Vi var indlagt til næste eftermiddag, hvor vi fik lov at køre videre... lægen ville selv køre videre, forvissede hun mig om... det gjorde vi så.
Det blev så en ferie med lidt blandede følelser, Sofie syns´vi var vildt for meget, hun kunne jo næsten ikke røre sig.. pyha.. Stine fik en rigtig dejlig ferie, mest i kraft af følgeskabet med 2 dejlige "fætre", som sammen med hende gav den gas, og passede rigtig godt på hende... Tak for det, i 2 dejlige unger... :-)
3 dage efter vi havde forladt hospitalet, fik vi svar på scanningen, som viste at alt var som det skulle være, det var en stor lettelse, og så kunne ferien begynde...
Selvom vi ikke hele tiden var så selskablige, og glade som jeg tror vi plejer at være, havde vi alligevel en dejlig ferie, anderledes må man sige, men vi var heldige at være omgivet af familie og venner som var der når det var nødvendigt...
Jan og jeg var heldige, vores barn døde ikke i armene på os...
Jeg kender mennesker det er sket for, og jeg har stadig ingen ord der kan trøste, men begriber bare en smule af den smerte i må leve med hver eneste dag...
1000 varme tanker til jer fra mig...