"Du må selv være den forandring,
du ønsker at se i verden"
- Gandhi.
onsdag den 26. august 2009
søndag den 23. august 2009
Svineinfluenza
Hmm.. så sker det igen, medierne blæser en stemning op...
"svineinfluenza" det har stort set været sommerens største samtale emne..
-Og hvad er det lige med den der influenza?
Tv lægen siger " ta´det bare roligt, det er en influenza der i princippet er 10 % mildere end de gengse former for influenza vi ser her til lands.?? "
Jamen det gør vi så...
-Så læser man på tekst tv at alle gravide straks skal henvende sig til deres læge hvis de har influenza symptomer.. hmm..
- Så er det måske aligevel lidt farligt det her ??
I min institution er der et barn der er behandlet med "tamiflu" bare i tilfælde af... altså der er symptomer, men endnu vides ikke om det er "svin" eller bare "menneske" flu..
Underligt at bruge løs af den slags midler, hvis det slet ikke er farligt.. hvis vi alle lige får en "bette skvizzz" så er vi vel sikrede..
Åhh nej så bliver baktusserne jo resistente, og hvad skal vi så gøre hvis der kommer endnu en af de der dyresygdomme som åbentbart smutter på mennesker i ny og næ..
Nogen gange ved man bare ikke rigtigt hvad man skal tro eller ej, det er da vigtigt at udbrede nyheder som kan være i menneskehedens interesse, men sker det ikke engang imellem at tingene bliver så forsnakkede at vi faktisk ikke rigtig ved hvad der er op eller ned..
- Og hvad sker der egentlig hvis man bliver ramt af den der " grisseflu" ?
- Kommer man til at ligne en lille grissebasse???
"svineinfluenza" det har stort set været sommerens største samtale emne..
-Og hvad er det lige med den der influenza?
Tv lægen siger " ta´det bare roligt, det er en influenza der i princippet er 10 % mildere end de gengse former for influenza vi ser her til lands.?? "
Jamen det gør vi så...
-Så læser man på tekst tv at alle gravide straks skal henvende sig til deres læge hvis de har influenza symptomer.. hmm..
- Så er det måske aligevel lidt farligt det her ??
I min institution er der et barn der er behandlet med "tamiflu" bare i tilfælde af... altså der er symptomer, men endnu vides ikke om det er "svin" eller bare "menneske" flu..
Underligt at bruge løs af den slags midler, hvis det slet ikke er farligt.. hvis vi alle lige får en "bette skvizzz" så er vi vel sikrede..
Åhh nej så bliver baktusserne jo resistente, og hvad skal vi så gøre hvis der kommer endnu en af de der dyresygdomme som åbentbart smutter på mennesker i ny og næ..
Nogen gange ved man bare ikke rigtigt hvad man skal tro eller ej, det er da vigtigt at udbrede nyheder som kan være i menneskehedens interesse, men sker det ikke engang imellem at tingene bliver så forsnakkede at vi faktisk ikke rigtig ved hvad der er op eller ned..
- Og hvad sker der egentlig hvis man bliver ramt af den der " grisseflu" ?
- Kommer man til at ligne en lille grissebasse???
torsdag den 13. august 2009
Sikke en tur:
Tilbage igen...
En dejlig tur til Italien er nu slut, denne gang en ferie med mange, gode, men også skræmmende minder at tænke tilbage på.
Vi startede faktisk meget godt, turen til første stop, "Isagau" i østtyskland gik strygende, vi holdt ind ved 16 tiden, så der var god tid at slappe af, inden næste træk kl. 08.00 næste dag.
Næste morgen er vi alle klar til endnu en lang køre dag, så vi ruller afsted.
Efter ca. en halv times kørsel, begynder Stine at brokke sig over at Sofie ikke sidder ordentligt.
Brok, brok og brok...
Men hvorfor sidder Sofie så mærkeligt mor? Jeg vender mig om og ser mit lille barn helt væk i krampe, ved ikke på det tidspunkt om hun har fået noget galt i halsen, og er ved at blive kvalt... jeg kaster mig om i bilen, hiver og flår i Sofie, som ikke reagerer på noget som helst...
Skriger til Jan, som nærmest kaster bil og campingvogn ind til siden, han ryger ud og prøver at få hende til at hoste det op hun muligvis har fået i den gale hals...
Vild panik, vi løber alle rundt og råber og skriger...
Jeg sidder nu på vejen med mit barn i armene, hun er nu blevet blåviolet i hovedet, og hendes øjne er helt livløse- HUN ER DØD- Jeg skriger op i himlen, Jan skriger og Stine prøver at hente hjælp, det er bare så svært at forklare en mand på tysk, at ens lillesøster måske er død...
Pludselig er der 2 tyske damer der taler til mig, de hjælper med at forklare hvad vi skal hjælpes med... og nu blinkede Sofie med øjnene... HUN LEVER STINE, JAN hun lever, vi har IKKE mistet vores lille barn, hun bliver bare ved at falde ud igen, så vi råber på hende at hun skal blive her hos os, mens vi alle græder og siger til det stakkels barn, at vi troede hun var død... Stakkels hende, hun troede bare at hun havde sovet, og bliver helt forskrækket over alt det postyr... nu kom, politi, og ambulance, de tjekker hende og kalder helikopteren som hænger over os ned, og inden vi ser os om er Sofie og jeg ombord og på vej til børnehospitalet...
Her blev Sofie tjekket, der blev lavet EKG, EEG, og til sidst en MR scanning. Vi var indlagt til næste eftermiddag, hvor vi fik lov at køre videre... lægen ville selv køre videre, forvissede hun mig om... det gjorde vi så.
Det blev så en ferie med lidt blandede følelser, Sofie syns´vi var vildt for meget, hun kunne jo næsten ikke røre sig.. pyha.. Stine fik en rigtig dejlig ferie, mest i kraft af følgeskabet med 2 dejlige "fætre", som sammen med hende gav den gas, og passede rigtig godt på hende... Tak for det, i 2 dejlige unger... :-)
3 dage efter vi havde forladt hospitalet, fik vi svar på scanningen, som viste at alt var som det skulle være, det var en stor lettelse, og så kunne ferien begynde...
Selvom vi ikke hele tiden var så selskablige, og glade som jeg tror vi plejer at være, havde vi alligevel en dejlig ferie, anderledes må man sige, men vi var heldige at være omgivet af familie og venner som var der når det var nødvendigt...
Jan og jeg var heldige, vores barn døde ikke i armene på os...
Jeg kender mennesker det er sket for, og jeg har stadig ingen ord der kan trøste, men begriber bare en smule af den smerte i må leve med hver eneste dag...
1000 varme tanker til jer fra mig...
En dejlig tur til Italien er nu slut, denne gang en ferie med mange, gode, men også skræmmende minder at tænke tilbage på.
Vi startede faktisk meget godt, turen til første stop, "Isagau" i østtyskland gik strygende, vi holdt ind ved 16 tiden, så der var god tid at slappe af, inden næste træk kl. 08.00 næste dag.
Næste morgen er vi alle klar til endnu en lang køre dag, så vi ruller afsted.
Efter ca. en halv times kørsel, begynder Stine at brokke sig over at Sofie ikke sidder ordentligt.
Brok, brok og brok...
Men hvorfor sidder Sofie så mærkeligt mor? Jeg vender mig om og ser mit lille barn helt væk i krampe, ved ikke på det tidspunkt om hun har fået noget galt i halsen, og er ved at blive kvalt... jeg kaster mig om i bilen, hiver og flår i Sofie, som ikke reagerer på noget som helst...
Skriger til Jan, som nærmest kaster bil og campingvogn ind til siden, han ryger ud og prøver at få hende til at hoste det op hun muligvis har fået i den gale hals...
Vild panik, vi løber alle rundt og råber og skriger...
Jeg sidder nu på vejen med mit barn i armene, hun er nu blevet blåviolet i hovedet, og hendes øjne er helt livløse- HUN ER DØD- Jeg skriger op i himlen, Jan skriger og Stine prøver at hente hjælp, det er bare så svært at forklare en mand på tysk, at ens lillesøster måske er død...
Pludselig er der 2 tyske damer der taler til mig, de hjælper med at forklare hvad vi skal hjælpes med... og nu blinkede Sofie med øjnene... HUN LEVER STINE, JAN hun lever, vi har IKKE mistet vores lille barn, hun bliver bare ved at falde ud igen, så vi råber på hende at hun skal blive her hos os, mens vi alle græder og siger til det stakkels barn, at vi troede hun var død... Stakkels hende, hun troede bare at hun havde sovet, og bliver helt forskrækket over alt det postyr... nu kom, politi, og ambulance, de tjekker hende og kalder helikopteren som hænger over os ned, og inden vi ser os om er Sofie og jeg ombord og på vej til børnehospitalet...
Her blev Sofie tjekket, der blev lavet EKG, EEG, og til sidst en MR scanning. Vi var indlagt til næste eftermiddag, hvor vi fik lov at køre videre... lægen ville selv køre videre, forvissede hun mig om... det gjorde vi så.
Det blev så en ferie med lidt blandede følelser, Sofie syns´vi var vildt for meget, hun kunne jo næsten ikke røre sig.. pyha.. Stine fik en rigtig dejlig ferie, mest i kraft af følgeskabet med 2 dejlige "fætre", som sammen med hende gav den gas, og passede rigtig godt på hende... Tak for det, i 2 dejlige unger... :-)
3 dage efter vi havde forladt hospitalet, fik vi svar på scanningen, som viste at alt var som det skulle være, det var en stor lettelse, og så kunne ferien begynde...
Selvom vi ikke hele tiden var så selskablige, og glade som jeg tror vi plejer at være, havde vi alligevel en dejlig ferie, anderledes må man sige, men vi var heldige at være omgivet af familie og venner som var der når det var nødvendigt...
Jan og jeg var heldige, vores barn døde ikke i armene på os...
Jeg kender mennesker det er sket for, og jeg har stadig ingen ord der kan trøste, men begriber bare en smule af den smerte i må leve med hver eneste dag...
1000 varme tanker til jer fra mig...
tirsdag den 7. juli 2009
søndag den 5. juli 2009
FERIE...
Ferie, ferie, ferie...
slap nu af og hold fri,
syng en glad melodi... ;-)
Endelig, 4 ugers længe ventet ferie,
sjovt som man altid trænger til det, lige før det sker...
Torsdag drager Jan, jeg og vores 2 store tøser afsted mod Italien,
igen, igen...
denne gang dog et nyt sted, Rimini.
Øjjj hvor vi glæder os...
Tiden op til er som altid fyldt med ting vi skal nå,
ikke mindst alle de mennesker vi skal nå og se inden,
- Som om vi ikke ser hinanden igen ??
man kan helt panikke hvis ikke man for sagt farvel til de fleste...
Heldigvis er de fleste af de aftaler, enten udført, eller i hus.
Så egentlig burde der være ro på den del...
Så er der alle indkøbene,
måske har alle forretninger i Italien lukket ???
Heldigvis går det nok som det plejer,
- alle bliver færdige med at pakke,
- vi bliver mætte, både på vejen og når vi er der,
- alle dem vi ikke fik set, er der når vi kommer hjem igen...
Så ITALY here we come ( om et par dage altså )
God sommer derude... ;-)
slap nu af og hold fri,
syng en glad melodi... ;-)
Endelig, 4 ugers længe ventet ferie,
sjovt som man altid trænger til det, lige før det sker...
Torsdag drager Jan, jeg og vores 2 store tøser afsted mod Italien,
igen, igen...
denne gang dog et nyt sted, Rimini.
Øjjj hvor vi glæder os...
Tiden op til er som altid fyldt med ting vi skal nå,
ikke mindst alle de mennesker vi skal nå og se inden,
- Som om vi ikke ser hinanden igen ??
man kan helt panikke hvis ikke man for sagt farvel til de fleste...
Heldigvis er de fleste af de aftaler, enten udført, eller i hus.
Så egentlig burde der være ro på den del...
Så er der alle indkøbene,
måske har alle forretninger i Italien lukket ???
Heldigvis går det nok som det plejer,
- alle bliver færdige med at pakke,
- vi bliver mætte, både på vejen og når vi er der,
- alle dem vi ikke fik set, er der når vi kommer hjem igen...
Så ITALY here we come ( om et par dage altså )
God sommer derude... ;-)
onsdag den 1. juli 2009
Endnu en måned gik...
Det blev d. 1´ste og jeg så, at det næsten var en måned siden jeg sidst havde været her...
Jeg tjekker jo jævnligt min eneste blogger ven, og blir nærmest lidt frustreret hvis ikke lige hun, havde tid til et nyt indlæg...
Det er jo på den måde jeg stadig er lidt med i hendes liv, og det sætter jeg jo stor pris på... <3
Hvorfor er det så lige, at jeg ikke selv, gir´ mig tid til det her?
Mine "små" er jo hos deres forældre når jeg tager hjem...
Mine rigtige "små" er jo blevet store, og behøver mig ikke på samme måde mere...
Min mand kan til dels også klare sig selv...
Så egentlig er der ingen undskyldninger,
men måske bare det, at man bør gi´sig selv et lille los i den store,
og ikke altid prøve at finde gode undskyldninger for alt det man ikke når...
Pyhh hvor kan jeg godt trænge til et ordentlig los...
Kærlige tanker
og jeg lover det nok skal blive bedre...
Jeg tjekker jo jævnligt min eneste blogger ven, og blir nærmest lidt frustreret hvis ikke lige hun, havde tid til et nyt indlæg...
Det er jo på den måde jeg stadig er lidt med i hendes liv, og det sætter jeg jo stor pris på... <3
Hvorfor er det så lige, at jeg ikke selv, gir´ mig tid til det her?
Mine "små" er jo hos deres forældre når jeg tager hjem...
Mine rigtige "små" er jo blevet store, og behøver mig ikke på samme måde mere...
Min mand kan til dels også klare sig selv...
Så egentlig er der ingen undskyldninger,
men måske bare det, at man bør gi´sig selv et lille los i den store,
og ikke altid prøve at finde gode undskyldninger for alt det man ikke når...
Pyhh hvor kan jeg godt trænge til et ordentlig los...
Kærlige tanker
og jeg lover det nok skal blive bedre...
tirsdag den 2. juni 2009
Lidt om helte...
Livet er en dejlig gave,
jorden er en herlig jord,
der er øller i min mave,
der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille,
for at splitte kloden ad.
Skriver jeg med kruspersille,
verdens mindste heltekvad...
Halfdan Rasmussen.
jorden er en herlig jord,
der er øller i min mave,
der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille,
for at splitte kloden ad.
Skriver jeg med kruspersille,
verdens mindste heltekvad...
Halfdan Rasmussen.
søndag den 17. maj 2009
Navnet er Theis...
Så blev det dagen hvor Rikke og Lars`s dejlige lille søn skulle ha´sig et navn.
Og præsten sagde:
Hvad skal barnet hedde:
Theis Borch Hollensted er barnets navn...
Så kys ham da...
Den skønneste barnedåb, med den varmeste og dejlige præst jeg længe har mødt,
sød og kærlig, i en kirke med plads til børn.
Mærkeligt at det skulle være noget særligt,
men jeg har da været i mange kirker hvor følte der var " adgang forbudt for børn"
Sådan var det heldigvis ikke idag, og hvor blir jeg glad, helt indeni, når jeg møder en præst som ad hjertet forkynder sit budskab...
Tillykke med dit fine navn Theis, og tak for en fin dag...
Knus herfra
Og præsten sagde:
Hvad skal barnet hedde:
Theis Borch Hollensted er barnets navn...
Så kys ham da...
Den skønneste barnedåb, med den varmeste og dejlige præst jeg længe har mødt,
sød og kærlig, i en kirke med plads til børn.
Mærkeligt at det skulle være noget særligt,
men jeg har da været i mange kirker hvor følte der var " adgang forbudt for børn"
Sådan var det heldigvis ikke idag, og hvor blir jeg glad, helt indeni, når jeg møder en præst som ad hjertet forkynder sit budskab...
Tillykke med dit fine navn Theis, og tak for en fin dag...
Knus herfra
mandag den 4. maj 2009
Sikken dejlig dag...
Søndag d. 3 Maj.
Min mindste nevø fyldte 4 år, og det havde han valgt at fejre på en skovtur i slotsparken.
Vi mødte op med tæpper og varme trøjer, hvis nu solen drillede.
Oliver og hans mor havde haft travlt i køkkenet, der var smurt sandwich, bagt pølsehorn og pizzaboller, der blev hygget og tygget... uhmmm.
Efter maden spillede vi alle rundbold, så maverne igen kunne tåle en bid kage med kaffe til.
I slotshaven er et fantastisk bøgetræ, formen er som en padderhat, og her kan man kravle, og gemme, titte frem, og ligge og flyde i.
Ingen tvivl om at din fødselsdag vil blive husket Oliver, den gang mosters hold var det bedste...
he he...
Tak for en dejlig dag
Og mer tillykke...
Min mindste nevø fyldte 4 år, og det havde han valgt at fejre på en skovtur i slotsparken.
Vi mødte op med tæpper og varme trøjer, hvis nu solen drillede.
Oliver og hans mor havde haft travlt i køkkenet, der var smurt sandwich, bagt pølsehorn og pizzaboller, der blev hygget og tygget... uhmmm.
Efter maden spillede vi alle rundbold, så maverne igen kunne tåle en bid kage med kaffe til.
I slotshaven er et fantastisk bøgetræ, formen er som en padderhat, og her kan man kravle, og gemme, titte frem, og ligge og flyde i.
Ingen tvivl om at din fødselsdag vil blive husket Oliver, den gang mosters hold var det bedste...
he he...
Tak for en dejlig dag
Og mer tillykke...
tirsdag den 28. april 2009
Heldig??
Nu kender jeg snart mange børn, men også voksne, som i deres tidlige barndom havde det rigtig svært.
Det kunne være deres forældre ikke kunne passe på dem, af mange forskellige årsager, og var nødt til at "gi" dem væk til nogle der kunne mere...
Det kunne være deres forældre var så fattige, at de ikke så nogen anden udvej, end at "gi" deres barn væk til nogle som havde mere...
Hvor er alle de børn dog heldige...
Ikke, at deres biologiske forældre ikke magtede, eller kunne gi dem det der skulle til,
Nej, men var det ikke sket, så havde de jo aldrig mødt jer...
Og fået den kærlighed og det gode liv som de lever nu...
do all you can
with what you have
in the time you have
in the place you are...
Nkosi Johnson
Det kunne være deres forældre ikke kunne passe på dem, af mange forskellige årsager, og var nødt til at "gi" dem væk til nogle der kunne mere...
Det kunne være deres forældre var så fattige, at de ikke så nogen anden udvej, end at "gi" deres barn væk til nogle som havde mere...
Hvor er alle de børn dog heldige...
Ikke, at deres biologiske forældre ikke magtede, eller kunne gi dem det der skulle til,
Nej, men var det ikke sket, så havde de jo aldrig mødt jer...
Og fået den kærlighed og det gode liv som de lever nu...
do all you can
with what you have
in the time you have
in the place you are...
Nkosi Johnson
torsdag den 23. april 2009
Som tiden dog flyver...
Torsdag d. 23/4.
Et par dage siden sidst jeg tjekkede ind her...
Er det bare mig, eller er der bare ikke timer nok i døgnet???
Det er lissom det blir værre og værre, som årene går???
Det lyder næsten som om jeg snart runder de 90, og det kan faktisk
godt føles sådan lige for tiden.
Jeg elsker mit job, og kan jo slet ikke lade være med at lave lige det
som betyder allermest for mig, nemlig at være med og omkring mennesker.
Det være sig store som små.
Vilkårende er bare umulige at hamle op med...
2 voksne til 34 børnehavebørn...
Mit hoved eksploderer. Både pga. larm, men også pga tanker, er det, det her værd?
Hvem samler mig op når benene ikke kan komme op på cyklen igen??
Jeg tror jeg må se sandheden i øjnene, få pakket kufferten, og springe ud i det blå...
He, he siger du der kender mig, der vil gå en rum tid...
Jaaaa, sådan er det jo nok med mig, ting tar tid...
egentlig sjovt når man nu tænker på hvor hurtigt den går, den tid...
Et par dage siden sidst jeg tjekkede ind her...
Er det bare mig, eller er der bare ikke timer nok i døgnet???
Det er lissom det blir værre og værre, som årene går???
Det lyder næsten som om jeg snart runder de 90, og det kan faktisk
godt føles sådan lige for tiden.
Jeg elsker mit job, og kan jo slet ikke lade være med at lave lige det
som betyder allermest for mig, nemlig at være med og omkring mennesker.
Det være sig store som små.
Vilkårende er bare umulige at hamle op med...
2 voksne til 34 børnehavebørn...
Mit hoved eksploderer. Både pga. larm, men også pga tanker, er det, det her værd?
Hvem samler mig op når benene ikke kan komme op på cyklen igen??
Jeg tror jeg må se sandheden i øjnene, få pakket kufferten, og springe ud i det blå...
He, he siger du der kender mig, der vil gå en rum tid...
Jaaaa, sådan er det jo nok med mig, ting tar tid...
egentlig sjovt når man nu tænker på hvor hurtigt den går, den tid...
søndag den 22. marts 2009
"Hvilken dag"
Søndag d. 22/3
Søndag betyder "hviledag",
- Altså, her i huset er søndag jo osse :
-"håndbolddag",
-"seriesøndag",
-"rengøringsdag"
-"alt-det-vi-ikke-nåede-i-ugendag"
- "besøg-familiedag"
Så det med "hviledag"...
Tjaee, måske engang når vi blir gamle.
Men så blir det nok til :
- "passe-børnebørn-dag"
- " hundetræningsdag"
- " stavgangsdag"
- " bridgedag"
- " besøg-familiedag"
Måske er det med dage som med mennesker,
ingen ved rigtig hvad det er der kommer...
Måske er det rigtige så at nyde det der kommer,
istedet for at ønske sig noget andet...
- Life is what happen´s
while i´m busy making plans
Søndag betyder "hviledag",
- Altså, her i huset er søndag jo osse :
-"håndbolddag",
-"seriesøndag",
-"rengøringsdag"
-"alt-det-vi-ikke-nåede-i-ugendag"
- "besøg-familiedag"
Så det med "hviledag"...
Tjaee, måske engang når vi blir gamle.
Men så blir det nok til :
- "passe-børnebørn-dag"
- " hundetræningsdag"
- " stavgangsdag"
- " bridgedag"
- " besøg-familiedag"
Måske er det med dage som med mennesker,
ingen ved rigtig hvad det er der kommer...
Måske er det rigtige så at nyde det der kommer,
istedet for at ønske sig noget andet...
- Life is what happen´s
while i´m busy making plans
torsdag den 19. marts 2009
mandag den 16. marts 2009
Mandag 16/3 09
I dag, lige præcis for et år siden, holdt jeg min lille mor i hånden for sidste gang.
I dag for et år siden, var den dag hun endelig fik fred.
Efter mange ugers hård kamp for at redde livet.
En kamp jeg ved hun kæmpede, allermest for min far´s og alle hendes børn og børnebørns skyld.
En kamp hun allerede havde tabt på forhånd, da alle odd´sene var imod hende fra dag et.
Hvis du rammes af en blodprop i hjernen, er det ikke godt at veje 45 kg. (det gjorde min mor)
Hvis du rammes af en blodprop i hjernen, skal du inden få timer i trombolyse behandling (blodfortyndende) den sprang man over, da mor allerede var i blodfort. beh. ( man tjekkede bare ikke).
Man skal ha´et enormt menneskeligt, psykisk og ikke mindst fysisk overskud for at overleve det danske hospitalssystem.
Heller ikke her kunne min lille mor være med, og tabte derfor kampen.
Kære lille mor, jeg ville sådan ønske at vi kunne ha´gjort mere for at hjælpe dig, ikke mindst alle dine smerter, dine ønsker om at drikke saftevand ( lyder så banalt, det var bare så stort et ønske, der ikke kunne opfyldes pga. lammelser i halsen) eller ønske om at komme hjem, vi var bare så bange for ikke at gøre det rigtige, og vi ville så gerne at du blev lidt længere.
Kære lille mor jeg elsker dig og jeg savner dig hver eneste dag...
I dag, lige præcis for et år siden, holdt jeg min lille mor i hånden for sidste gang.
I dag for et år siden, var den dag hun endelig fik fred.
Efter mange ugers hård kamp for at redde livet.
En kamp jeg ved hun kæmpede, allermest for min far´s og alle hendes børn og børnebørns skyld.
En kamp hun allerede havde tabt på forhånd, da alle odd´sene var imod hende fra dag et.
Hvis du rammes af en blodprop i hjernen, er det ikke godt at veje 45 kg. (det gjorde min mor)
Hvis du rammes af en blodprop i hjernen, skal du inden få timer i trombolyse behandling (blodfortyndende) den sprang man over, da mor allerede var i blodfort. beh. ( man tjekkede bare ikke).
Man skal ha´et enormt menneskeligt, psykisk og ikke mindst fysisk overskud for at overleve det danske hospitalssystem.
Heller ikke her kunne min lille mor være med, og tabte derfor kampen.
Kære lille mor, jeg ville sådan ønske at vi kunne ha´gjort mere for at hjælpe dig, ikke mindst alle dine smerter, dine ønsker om at drikke saftevand ( lyder så banalt, det var bare så stort et ønske, der ikke kunne opfyldes pga. lammelser i halsen) eller ønske om at komme hjem, vi var bare så bange for ikke at gøre det rigtige, og vi ville så gerne at du blev lidt længere.
Kære lille mor jeg elsker dig og jeg savner dig hver eneste dag...
fredag den 13. marts 2009
Fredag d. 13énde
Fredag -fredag -fredag, så blev det endelig fredag,
ugen har været lang føler jeg,
sådan er det vist bare nogle gange...
Igår aftes mødtes jeg med 2 gamle kollegaer, vi spiste sammen på Thai restaurant i Hillerød,
skøøøønt, at få snakket sammen igen. Ja Helle taler jeg jo med hver tirsdag når vi er til Yoga,
" snakkepigerne" kalder vores søde lærer os.. he he
Mette taler jeg også jævnligt med, men det er da dejligt at mødes alle 3, så bliver der lidt gammel arbejde over det, minder udveksles, og man mærker det der lille stik i hjertet om det der var engang, og aldrig kommer tilbage...
Minderne har man jo lov at ha, dem kan de aldrig nej aldrig ta´...
Fredag -fredag -fredag, så blev det endelig fredag,
ugen har været lang føler jeg,
sådan er det vist bare nogle gange...
Igår aftes mødtes jeg med 2 gamle kollegaer, vi spiste sammen på Thai restaurant i Hillerød,
skøøøønt, at få snakket sammen igen. Ja Helle taler jeg jo med hver tirsdag når vi er til Yoga,
" snakkepigerne" kalder vores søde lærer os.. he he
Mette taler jeg også jævnligt med, men det er da dejligt at mødes alle 3, så bliver der lidt gammel arbejde over det, minder udveksles, og man mærker det der lille stik i hjertet om det der var engang, og aldrig kommer tilbage...
Minderne har man jo lov at ha, dem kan de aldrig nej aldrig ta´...
onsdag den 11. marts 2009
Onsdag d. 11/3 09.
Tidlig dag idag, åbner...
det betyder også tidligere fri, dejligst...
Sjovt nok med de der tidlige dage,
Hillerød kommune varslede, og førte en alvorlig spareplan ud i livet for alle kommunens daginstitutioner pr. 1 Januar 2009.
Det som forældrene var mest på lakridserne over var sjovt nok det med bleer og at man nu ikke længere kunne nyde sin morgenmad i fred og ro mere.
Her troede en gammel og naiv pædagog jo, at det var børnenes morgen mad man rystede over, men desværre har det vist sig, at være forældrenes morgenmad i fred og ro, uden børn...
Hmm, det har faktisk vist sig, at efter d. 1 Januar er der ikke rigtig børn i institutionen før ved 07.30 tiden, selfølgelig er der dem, hvis forældre virkelig møder tidligt, -tror faktisk ikke det var dem der brokkede sig mest...
Ja sådan er der jo så meget, er ikke helt sikker på at politikkerne i Hillerød kommune var klar over, at de faktisk gav børnene ( i vores hus) lidt mere tid sammen med deres forældre. Tak aligevel...
Tidlig dag idag, åbner...
det betyder også tidligere fri, dejligst...
Sjovt nok med de der tidlige dage,
Hillerød kommune varslede, og førte en alvorlig spareplan ud i livet for alle kommunens daginstitutioner pr. 1 Januar 2009.
Det som forældrene var mest på lakridserne over var sjovt nok det med bleer og at man nu ikke længere kunne nyde sin morgenmad i fred og ro mere.
Her troede en gammel og naiv pædagog jo, at det var børnenes morgen mad man rystede over, men desværre har det vist sig, at være forældrenes morgenmad i fred og ro, uden børn...
Hmm, det har faktisk vist sig, at efter d. 1 Januar er der ikke rigtig børn i institutionen før ved 07.30 tiden, selfølgelig er der dem, hvis forældre virkelig møder tidligt, -tror faktisk ikke det var dem der brokkede sig mest...
Ja sådan er der jo så meget, er ikke helt sikker på at politikkerne i Hillerød kommune var klar over, at de faktisk gav børnene ( i vores hus) lidt mere tid sammen med deres forældre. Tak aligevel...
mandag den 9. marts 2009
Mandag d. 9/3 - 09
Endnu en uge er begyndt, mærkelig ambivalent med de uger der flyver afsted.
På den ene side skønt, det er week end lige omlidt.
På den anden side fu.. så gik der endnu en uge af mit liv.. hmm..
Jeg er nød til at fortælle at vi var i biografen i fredags ( der var jeg ikke blogger endnu)
vi så " mænd der hader kvinder" - Den kan klart anbefales, både hvis man har læst bogen, men også hvis ikke. Super film. 10 ud af 10 stjerner herfra.
Det med at gå i biffen, det er vi godt nok ikke gode til, tror den sidste film vi så var "hvide nætter" iøvrigt også en super film. Men længe siden det er det ihertfald. Hver gang lover vi hinanden at det skal ske oftere, for hvor er det fedt at gå en tur i biffen...
Det sande venskab skal man kende på, at det overvinder hindringerne...
Endnu en uge er begyndt, mærkelig ambivalent med de uger der flyver afsted.
På den ene side skønt, det er week end lige omlidt.
På den anden side fu.. så gik der endnu en uge af mit liv.. hmm..
Jeg er nød til at fortælle at vi var i biografen i fredags ( der var jeg ikke blogger endnu)
vi så " mænd der hader kvinder" - Den kan klart anbefales, både hvis man har læst bogen, men også hvis ikke. Super film. 10 ud af 10 stjerner herfra.
Det med at gå i biffen, det er vi godt nok ikke gode til, tror den sidste film vi så var "hvide nætter" iøvrigt også en super film. Men længe siden det er det ihertfald. Hver gang lover vi hinanden at det skal ske oftere, for hvor er det fedt at gå en tur i biffen...
Det sande venskab skal man kende på, at det overvinder hindringerne...
søndag den 8. marts 2009
Søndag 8/3 2009
Så blev det søndag igen, igen...
Vi sov længe idag, Sofie skulle nemlig først spille håndbold kl 10.30
Vi var så i hallen og se kampen, hun er sgu sej den lille, 3 mål blev det til...
så far skylder 15 kr...
Vi brugte eftermiddagen på kaffetur hos familien, det var lis`som tiden til sommer ferien blev lidt kortere, ihh hvor vi glæder os til ITALY 2009. Robicone...
det var så min debut som blogger, glæder mig til at lære det lidt bedre at kende, når nu man har besluttet at man ikke skal være facebooker... c",
Vi sov længe idag, Sofie skulle nemlig først spille håndbold kl 10.30
Vi var så i hallen og se kampen, hun er sgu sej den lille, 3 mål blev det til...
så far skylder 15 kr...
Vi brugte eftermiddagen på kaffetur hos familien, det var lis`som tiden til sommer ferien blev lidt kortere, ihh hvor vi glæder os til ITALY 2009. Robicone...
det var så min debut som blogger, glæder mig til at lære det lidt bedre at kende, når nu man har besluttet at man ikke skal være facebooker... c",
Abonner på:
Opslag (Atom)