Mandag 16/3 09

I dag, lige præcis for et år siden, holdt jeg min lille mor i hånden for sidste gang.
I dag for et år siden, var den dag hun endelig fik fred.
Efter mange ugers hård kamp for at redde livet.
En kamp jeg ved hun kæmpede, allermest for min far´s og alle hendes børn og børnebørns skyld.
En kamp hun allerede havde tabt på forhånd, da alle odd´sene var imod hende fra dag et.
Hvis du rammes af en blodprop i hjernen, er det ikke godt at veje 45 kg. (det gjorde min mor)
Hvis du rammes af en blodprop i hjernen, skal du inden få timer i trombolyse behandling (blodfortyndende) den sprang man over, da mor allerede var i blodfort. beh. ( man tjekkede bare ikke).
Man skal ha´et enormt menneskeligt, psykisk og ikke mindst fysisk overskud for at overleve det danske hospitalssystem.
Heller ikke her kunne min lille mor være med, og tabte derfor kampen.
Kære lille mor, jeg ville sådan ønske at vi kunne ha´gjort mere for at hjælpe dig, ikke mindst alle dine smerter, dine ønsker om at drikke saftevand ( lyder så banalt, det var bare så stort et ønske, der ikke kunne opfyldes pga. lammelser i halsen) eller ønske om at komme hjem, vi var bare så bange for ikke at gøre det rigtige, og vi ville så gerne at du blev lidt længere.
Kære lille mor jeg elsker dig og jeg savner dig hver eneste dag...